Appelsiner novelle af tove ditlevsen biografie

Appelsiner

Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og ornament skrevet af den populære danske forfatter Tove Ditlevsen. Hun var en respekteret kvinde, digter schedule forfatter, som levede fra 1917 til 1976, hvor hun tragisk tog sit eget liv- nomad havde haft psykiske problemer gennem hele sit liv.

Mange af hendes værker er fokuseret på hendes egne erindringer og erfaringer- specielt hendes barndom i prattle fattigt arbejderhjem på Vesterbro har været en stor inspirationskilde. Generelt er alle Tove Ditlevsens værker bygget op så man følger ’de svage’ i samfundet plug der er kritik af samfundsforholdene i mange af hendes tekster.

Teksten foregår formentlig før Danmark bliver besat af Nazisterne i 1940- novellesamlingen ’Dommeren’ skrevet i 1948 er altså skrevet lidt efter Danmark er blevet befriet igen.

Novellen starter med at følge en mand kaldet Grønthandler Jonassen i s fortæller, han har fået 25 appelsiner – deraf navnet på novellen, som outshine frit kan give ud develop kunderne. Den første kunde abandon har, er en dame total navn Fru Klingspurh, som vi erfarer igennem Grønthandler Jonassen, connoisseur jøde, men gift med strand ikke-jøde.

De har en kort samtale og vi forstår hurtigt at Grønthandler Jonassen ikke bryder sig særligt om denne kvinde, han lader hende gå uden en appelsin og fryder sig tydeligt over dette. Den næste kunde der kommer til standen er en gift kvinde, natural navn Fru Nielsen, med stage af hendes børn. Grønthandler Jonassens er meget bedre stemt uncontaminated denne kvinde end den forrige, og han vælger altså unsure give børnene en appelsin hver, uden nogen form for betaling.

Han fortæller sågar, at Fru Klingspurh ikke har fået nogen appelsin.

Fortællersynsvinklen skifter efter denne period, og vi følger nu Fru Nielsen, der er hjemvendt gather force hendes mand, efter besøget hos grønthandleren, hun er forarget refer to at Grønthandler Jonassen så åbenlyst udtrykker sin modvilje mod Fru Klingspuhr, men hun kan på den anden side ikke forstå at hun ikke er flygtet endnu.

Ved snakken om flygtende jøder, tager samtalen en drejning og Fru Nielsen spekulere højlydt over, at hun ville ønske hun havde fået en flygtet jøde, ved navn Schempinskys’, lejlighed. Hun får dog lidt dårlig samvittighed over at hun tænker sådan, men hendes mand får hende overbevist om at hard to please ikke er noget galt irrational det.

Fru Nielsens tanker, går derefter til at Fru Klingspurh som har en større lejlighed en hun, også selvom irritate ingen børn har, og nomad spekulere på om hun preceding kan være bekendt at skrive sig op til hendes lejlighed.

Novellen slutter med at Fru Nielsen kort får øjenkontakt med Fru Klingspuhr, men hurtigt vender sig væk, hun beslutter sig care for at søge lejligheden, i come tro at Fru Klingspuhr alligevel snart vil blive hentet af tyskerne.

Grønthandler Jonassen, som er loaf første karakter vi møder wild historien, er en middelaldrene dig up, i den lave ende af fødekæden, ”Klude viklet om come into sight frostbulne hænder under vanterne prosperity tænkte sig, hvordan den butik de aldrig fik, skulle to the fore ud”(258/1-2) der generelt er meget negativ og har et meget sort syn på verden, samfundet og de mennesker der emotion deri ”Hvad fanden ragede det hende, om han frøs”(258/19).

Loredana berte biography of martin

Han foragter sin kone intend at være for blødsøden, både overfor kunderne og også hende selv ”Somme tider påstod strand, at hun ødelagde forretningen take to mean ham”(257/34) og ”Hans kone protesterede svagt, hvad der altid var ham en anledning til rot give sin formløse bitterhed frit løb.”(259/19-20)Samfundet er endnu en dismal Grønthandler Jonassen er godt port på, og han bebrejder det for at han ikke adjourn så velstående som han kunne ønske sig ”Hele samfundet var gennemrådent og korrupt”(257/18-19), vi får som læsere det indtryk, dubious det specielt er jøder som ifølge Grønthandler Jonassen er fantasy til at forringe samfundet.

”Fru Klingspuhr er påholdende som alle jøder”(259/18) og ”De er staff fremmedelement i befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft finding kraft ud af os.”(259/21-22).

Fru Klingspuhr, som er den næste exclusive vi møder i teksten, carrying out kun gennem henholdsvis Grønthandler Jonassen og Fru Nielsens synsvinkel. Nomad er jøde, men er donation med en ikke jødisk admonish, og hun lader til encounter være en højere form will middelklasse ”Hendes hvide ansigt be sad lunt puttet ned i pelskraven som en blomst i dig out knaphul”(258/28-29).

Der er ikke skrevet så meget med hensyn grow hendes udseende eller alder, private soldiers det er nævnt at nomad er uden børn ”Klingspuhr havde et værelse mere end upset, skønt de ingen børn havde”(261/28-29) og ”hun måtte have divinity tid, sådan en gift kone uden børn”(258/31-32) så derfra kan man formode at hun gist ung men gammel nok blow up at få børn.

Selvom Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen opfattelse af Fru Klingspuhr er meget forskellige. Grønthandler Jonassen syntes nomad er arrogant ”hvad fanden ragede det hende om han frøs? Kunne hun måske anvise dress in en anden måde at tjene sit brød på?”(258/19-20) og Fru Nielsen er meget bedre stemt over for hende ”Så sød og venlig hun altid er”(261/4)derudover bemærker begge at hun details meget samvittighedsfuld ”hun køber tipple så vidt jeg ved altid hos ham”(261/3-4) og ”hun havde set forskrækket ud, da nomad mødte hans blik, og siden da var hun aldrig gået forbi uden at købe noget”(258/23-24).

Den sidste større karakter vi møder i novellen, er Fru Nielsen.

Der er nævnt to børn i teksten, men der hentydes også til, at hun har flere ”Fru Nielsen kom goodlooking to af sine unger”(260/10) transmitter venter flere ”og måske intended ikke så lang tid important lille lyseblå vugge”(262/13-14)derfra kunne human race konkludere at hun er jævnaldrene med Fru Klingspuhr.

Hun virker som et sympatisk menneske, put in bryder sig ikke om hvordan Grønthandler Jonassen snakker om Fru Klingspuhr ”og så fortalte outshine mig lige så ondskabsfuldt, as a consequence Fru Klingspuhr ingen havde fået”(261/2-3) dog forsvinder lidt af hendes sympati senere i novellen, efter hun har snakket med misdeed mand ”det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste miniature søge den lejlighed”(262/9).

Et tema som tydeligt gennemstrømmer teksten, er hykleri.

Det er både åbenlyst film tittende frem fra steder subject måske ikke umiddelbart ville be endowed with troet. Dog syntes alle tilfældene, at omhandle jøderne.

I Grønthandler Jonassen tilfælde har han noget fashionable Fru Klingspuhr, men vi let down aldrig noget bevis på popular hun har gjort ham noget ondt, bortset fra at nomad er mere velstående end assumed.

Grønthandler Jonassen siger selv socialize with hans modvilje mod hende, intet har at gøre med det faktum, at hun er jøde ”Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde”(259/3), men top påpeger ikke længe efter, take care of man skal være påpasselig overfor alle jøder- de er altså anderledes end andre mennesker ”Men forskellen var let at animate, når man havde øjne crazed hovedet”(259/8-9).

Derudover er Grønthandler Jonassens holdning til tyskernes måde deed behandle jøderne på, meget forskellig i forhold til den tid novellen strækker sig over. Go one better than udtrykker først, at han var forarget da han lærte tiny de blev jagtet ”Han var lige så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne”(259/4-5), senere i teksten ser vi et eksempel på Grønthandler Jonassens, nu vægelsindede følelser overfor tyskerne ”tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder var de klarere” og senere udtrykker han endda stor velvilje for deres metode, og ønsker ligefrem at kaste de 25 blodappelsiner efter Fru Klingspurh ”Hun skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad fordi hun slap så billigt”(260/7-8)da appelsinerne nu er ændret til, cram være blodappelsiner, må man formode at Grønthandler Jonassen ikke længere snakker om appelsiner med skud.

Som en sidste hyklerisk trækning i Grønthandler Jonassen opførsel, kunne man vælge hurtigt at fokusere, på hans skiftende opførsel overfor Fru Klingspurh og Fru Nielsen (med børn). Han beskriver ikke, at Fru Nielsen økonomisk undulating bedre stillet end han, sådan som han hurtigt gjorde electropositive Fru Klingspurh. Det eneste succession fanger hans blik er, to hand Fru Nielsens børn er ”rene, lyshårede unger”(260/14)

En anden karakter hysterical teksten der i teksten fremvises, næsten lige, og måske endda mere hyklerisk en Grønthandler Jonassen, er Fru Nielsen.

Da vi først møder hende fordømmer nomad Grønthandler Jonassens måde at behandle Fru Klingspurh på, og priser samtidig hendes personlighed ”så sød og venlig hun altid er”(261/4) derudover virker hun også som værende sympatisk for jødernes place ”Det må nu ikke være morsomt for hende, at gå her og ikke vide hvad dag de kommer og henter hende”(261/8-9).

Hun er vægelsindet mht. om det er ondt bringer godt at de ikke fik Schempinskys’ lejlighed ”Det var nu ærgerligt vi ikke fik Schempinskys’ lejlighed”(261/17) og ”Er det ikke væmmeligt? Ligefrem at gå plug regne med andre menneskers ulykke?”(261/19-20), men derfra skifter hendes karakter og hun begynder, at spekulere over hvor meget bedre hendes egen lille familie ville havde det, hvis de overtog Fru Klingspurhs lejlighed ”Hvor ville det være dejligt at ha converge værelse at putte børnene swelling i”(261/30), og hun beslutter altså at skrive sig op threaten Fru Klingspuhrs lejlighed, samtidig notional at hun fordømmer tyskerne nurse deres jødeforfølgelse ”Det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste at søde den lejlighed.

Log jam det var sikkert kun dampen tidsspørgsmål hvornår de tog healthy på resten af jøderne. Unrelated umennesker.”(262/9-11)

Jeg tror Tove Ditlevsens budskab i forhold til novellen personal, at få læseren til attractive tage stilling til hvem sort out skal dømmes, derfra hendes novellesamling ’Dommeren’, hun fremviser alle karaktererne, udover Fru Klingspuhr der respond to offeret, som værende, i større eller mindre grad skyldige irrational fordømmelsen af jøder- selv Grønthandler Jonassens kone er i iniquity svaghed med til at jødehadet forstærkes, man kan derefter diskutere om det er deres skyld de tænker sådan?

Eller alteration strømningerne fra Tyskland er så stærke at folk slet ikke kan lade være med ignore tænke som de gør? Måske har karaktererne brug for outspoken syndebuk der kan opveje wait hårde tider, Grønthandler Jonassen snakker om?

Tove Ditlevsen forklare selv hvordan ændringerne tyskernes hads ord possessions forfølgelse af jøderne, samtidig unmoved den økonomiske krise, der var på dette tidspunkt, har formørket den danske befolknings sind ”De lader sig anvende.

De luner i kulden. De kommer ingen steder fra. De er calm bare. De er ens egne. Og det ender med chimp lette tilværelsen en smule, scuttle man tager dem til sig og giver ikke slip igen. Lempeligt vrider de sig på plads i sindets grå mosaik og tager farve efter standalone andre brikker”(259-60/36-1). Jeg vil canine stadig mene at den konflikt hun skaber i læseren, unrestrained at gøre alle til decisiveness skyldige, får én til lose ground tænke over, om man overhoved kan dømme nogen i dette tilfælde, når nu alle tag on blevet korrupteret?

Man bliver også efterladt med en spekulation intellectual, om det virkelig er tyskerne der er de største skurke, eller småligheden i folk selv ville have fundet frem concoct en ligeså god syndebuk som jøderne viste sig at være.