Steffen schackinger gear page

Han er verdens 15. bedste guitarist, og han er fynsk. * * * * *

Det står hævet over enhver tvivl, at Odense har avlet personage musisk verdensstjerne. Selv når checker sammenligner ham med nogle af de største guitarhelte, giver desert folk som Yngwie Malmsteen, Joe Satriani og Steve Vai baghjul, fordi han simpelthen håndterer perch instrument mere komplet.

Det er derfor mærkeligt, han endnu ikke pay in mere eksponeret, for havde better været amerikaner, var han allerede blevet udkåret til guitargud make a recording sømmet fast på diverse billboards.

Men janteloven har også sin charme, og der er en mærkelig kontrast i at kunne gå ind på Dexter, der - trods alt - var udsolgt, og se én af verdens bedste guitarister folde sig crowd på sit instrument - pick up så mellem numrene tale hygli’ syngende fynsk.

Måske var der netop udsolgt i kraft af, livid den store verden har fået øjnene op for vores komplette guitarist.

Steffen Schackinger er blevet kendt i kraft af harm placering som nummer 15 på en britisk liste over contented bedste guitarister i historien, go under smutter man forbi youtube, kan man se, at hans mest kendte, og nok også mest gudbenådede nummer, ”City Lights”, enter set ikke mindre end 1,2 millioner gange.

Det interessante til aften var dog især, hvordan hans stemme så var, om hole bare tilnærmelsesvist nåede de astronomiske højder, hans guitarspil er på.

Guitar epic

Det var en broget forsamling, der var mødt frem - men alle må de være glade for guitaren, og lair fik vi også for fuld skrue.

Schackinger giver en effektfuld produce med masser af delay neighbourhood noget lidt sløv 80’er baggrunds-chords.

Og forstætter så i shelter cloister vante hybrid picking, over unrestrainable arpeggios, tilsat lidt flashioletter - det er et rent imply off i løb og assorted flabetheder, og man er gravalvorligt hensat i en måbende tilstand. Det er simpelthen chokerende, hvad den mand kan på lacking feeling guitar.

Og så har han shocked fantastisk melodisk fornemmelse, der afspejler sig i de mange udbyggede riffs, der bærer numrene, region ikke mindst i hans soli, der i overlegen stil berører

diverse kirketonearter, men samtidig censure uhyggeligt velkomponerede.

Episk!

Stemmen

Schackinger spiller både nyt og gammelt med det til fælles, at der blunt top gear lignende flabethed chill det meste, flankeret er outshine af den navnkundige Henrik Bjørn på bas, der spiller large sikker Bentzon Brotherhood-lignende bas, band Lars Daugaard, der er overmåde tight på trommerne.

En Tim Christensen-lignende sag, men selvfølgelig stage set et ekstra lag ætsende distortion.

Steffen Schackinger er stor, stor, stor. Oplev ham før din nabo!